Careers

13-03-2020

Er du vores nye elev?

Vil du på hold med Danmarks bedste AV-programmører?

Med opstart i starten af august 2020 søger vi en ny elev, der elsker at nørde IT og programmering. Du er nysgerrig efter at lære, hvordan du får din mobiltelefon til at tænde dit fjernsyn og dæmpe lyset. Du har en ambition om at blive en af de allerbedste i branchen.

Hos Nordic Control Systems arbejder vi primært med at levere skræddersyede Audio/Video kontrolsystemer, hvor vi integrerer komplekse teknologier og designer brugervenlige betjeningspaneler. Med andre ord bygger vi bro mellem teknologi og mennesker og gør det enkelt at betjene AV-systemer i blandt andet undervisningslokaler, videokonferencelokaler, militære installationer samt private hjem.

Som vores nye elev vil du indgå i et struktureret træningsforløb gennem hele din elevtid. Samtidig bliver du hurtigt en del af vores udvikler-team. I takt med, at du øger dine kompetencer, vil du få mere komplekse opgaver, større udfordringer og mere ansvar for egne projekter.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

• Programmering af AV kontrolsystemer (ex. C#, Python, Lua, C). • Udvikling af grafiske brugerinterfaces. • Implementering og test af software på installationer i hele Danmark – og måske også i udlandet. • Support og opdatering af vores interne IT infrastruktur. • Bidrag til dokumentationen, der ligger til grund for konkrete programmeringsopgaver.

Vi tilbyder dig:

• At blive en del af Danmarks stærkeste AV-programmørteam. • Et internt træningsforløb og løbende supervision gennem hele din elevtid. • En international branchecertificering. • En projektorienteret arbejdsform, hvor du kommer hele vejen rundt om programmering: fra den første dialog med kunderne over dokumentation til softwareudvikling og –implementering. • En udfordrende og alsidig hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med kolleger fra både Danmark og udlandet.

Vi forestiller os:

• At du inden august har afsluttet grundforløb 1 og 2 af din uddannelse til datatekniker med speciale i programmering. • At du har en bred interesse i IT og lyst til at excellere som AV-programmør. • At du kan kommunikere på både dansk og engelsk – såvel mundtligt som skriftligt. • At du er nysgerrig på audio/video teknologi og programmering. • At du har et ’grafisk øje’ og blik for brugervenlighed. • At du har et gyldigt pas, så du kan deltage på jobsites og gennemføre dine certificeringer i udlandet.

Kan du genkende dig selv i ovenstående, opfordrer vi dig til at sende os din ansøgning og dit cv. Du skal sende din ansøgning og dit cv til info@nordiccontrolsystems.com mærket ’Elev’ senest 30/3-20 kl. 8.00(se nedenfor). Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at vide mere om os, er du velkommen til kontakte Nick Faarvang på tlf. 31 37 21 00.

!!! Grundet COVID-19 er vores ansættelses process udsat på ubestemt tidspunkt. Vi tager gerne imod din ansøgning og du vil hører fra os lige så snart vi har startet processen igen !!!